Artikler
Vælg tema eller scroll ned gennem alle artikler
Alle artikler
Barbie og Lucretia: tvetydige heltinder
Ligesom den romerske mytiske figur, Lucretia, er plastdukken anset som et symbol for den ideelle kvinde og forbilledligt eksempel på kvindelig dyd. Kan myten om romernes yndlingsheltinde gøre os lidt klogere på Gerwig’s Barbie?
Helte, kriser og krisekommunikation
Ideen om en stærk og handlekraftig leder under vanskelige tider er central i kriseledelseslitteraturen. Ledere får heltestatus. Men hvad skal der til?
Min retoriske helt
I denne artikel har vi spurgt forskergangen på Københavns Universitet, ”hvem er din retoriske helt”. Udforsk retorikkens mangfoldighed gennem artiklen, hvor forskere, ph.d.-studerende og lektorer deler deres forbilleder og retoriske helte.
Elon Musk: frelser, svinehund eller folkeforfører
“You either die a hero or live long enough to see yourself become the villain.” Sådan vil nogen sige om Elon Musk. Er han en helt, der vil redde menneskeheden, eller nærmere en skurk, der vil bøje den efter sin vilje?
Civil ulydighed kræver ydmyghed og selvrefleksion
Civil ulydighed kan skabe store samfundsændringer og polariserer. Men hvad karakteriserer civil ulydighed, og hvad gør den ’civil’, brugbar og tilpasset, den situation det bruges i? Professor i Statskundskab, Christian F. Rostbøll, dykker ned i begrebet lige her.
Arkitektur kalder på meninger. Men kan ord ændre smag?
Arkitektur opleves og diskuteres af alle. Diskussionerne om dens skønhed er interessante, men de udfordrer retorikkens grænser. I anledning af Københavns rolle som Arkitekturhovedstad 2023 sætter retoriker Marcello Morns arkitektursamtalen under lup.
HOW DARE YOU! Om helte, hekse og den retoriske udgrænsning af vrede kvinder
Hvor går grænsen for, hvad der er en acceptabel ytring? Hvad er et legitimt indlæg i den offentlige debat, og hvad er ’over grænsen’? Den ubehagelige sandhed er, at det afhænger af, hvem der ytrer sig.
Negro Matapacos: Et chilensk protestsymbol på fire ben
I Chile startede der i 2019 en protestbevægelse mod ulighed i samfundet, og her brugte aktivisterne et helt særligt protestsymbol til at kommunikere deres budskaber – en hund?! Alexander Ulrich Thygesen guider dig sydpå.
“Og sådan skal vi tage julens budskab med os”
Når julefreden sænker sig over landet i 2022, kan vi fejre at det er 30 år siden, at den 24. december blev en officiel gudstjenestedag. Marie Schmidt Appel og Kasper Skov Nørmark giver os deres blik på juleaftensprædikenen som en central retorisk komponent i gudstjenesten juleaften.
When Official and Vernacular Rhetorics Collide
Algeriet. Iran. USA. Over hele verden ser Gerard Hauser eksempler på retoriske handlinger, der vidner om, hvor svært det kan være at lave en direkte skelnen mellem vernakulær og officiel retorik. Hvad sker der, når vernakulær og officiel retorik støder sammen?
Sorg på internettet: hverdagens dødsfald i digitalt perspektiv
Teaser: Vi lever livet stadig mere digitalt, og nu kommer vores død også til syne på nettet. Men hvorfor kommunikerer vi om sorg dér? Og hvordan?
Vi elsker at hade politikerselfies
Politikerselfies trykker på irritationsnerven – men samtidig pirrer de vores nysgerrighed. Hvad er det, der gør selfies så attraktive og kontroversielle? Julie Islin Larsen og Johanne Stilling forklarer.
En retorikers guide til de syntetiske stemmer
Taleteknologien bevæger sig langsomt og sikkert ind på den retoriske arena. Men hvordan skal vi forholde os til de syntetiske stemmer? Og har retorikken overhovedet en rolle at spille i den sammenhæng?
Fortællingen om dengang vores intelligens skabte en ny
Det er sjældent at retorikere får forventningsfuld hjertebanken af at åbne et Excelark. Men det gjorde Mikkeline Thomsen da det lykkedes at skabe kunstig intelligens der kan genkende hadtale.
Modersmål og kunstig intelligens: Do you get me, Siri?
Modersmålet er en vigtig del af ethvert menneskes identitet. Men det er ikke alle, der har mulighed for at bruge deres modersmål i mødet med moderne sprogteknologi. Hvorfor ikke? Og hvad gør vi ved det?
Automatiseret overbevisning
“Automatiseret overbevisning” er når modtagerne ikke opdager, at de bliver påvirket af algoritmer. Det lyder måske skummelt, og det er det også, men det er samtidig en helt almindelig hverdagsoplevelse. Sine Just forklarer.
Essay: Fra harme til handlekraft – borgerforslag om bedre fødsler
Kun 5 ud af mere end 1000 borgerforslag i Danmark er blevet vedtaget. Kom med bag om et af dem når retoriker Daily Snow Leth i dette essay fortæller hvordan forandringen krævede stærke følelser og vedholdenhed.
Præsident Zelenskijs retoriske balancegang mellem appel og anklage
Hvordan kritiserer man dem, man ønsker hjælp fra? Spørg Zelenskij. Hans tale til Folketinget var ikke noget oratorisk vidunder – men talen vinder på nærvær, identifikation og på, jah, Zelenskij selv. Professor Lisa Villadsen analyserer.
Begriber du hvad der griber dig?
Hvad er æstetik for noget og hvordan påvirker æstetiske artefakter os følelsesmæssigt? Og hvorfor er retorikere gennem tiden gået udenom det netop det emne? Professor emeritus i retorik Christian Kock gør dig klogere i artiklen.
Pornoens potentiale: Fra sexkrig til retorisk kritik
Pornomediet er gået under den retoriske radar alt for længe – så læs med når Frida Hviid Broberg giver forslag til, hvordan vi kan forstå og læse porno som en retorisk tekst med potentiale til både undertrykkelse og frigørelse.
Stemmen er følelsernes instrument
Din stemme og følelser er forbundet. Men stemmen er et instrument, der kan øves til at spille i alle situationer – uanset dine følelser. Hanne Smith Pedersen guider dig gennem i stemmens følelsemæssige udtryk.
Fornuftens affektive stemme
De gamle grækere vidste det. Det moderne menneske har forsøgt at ignorere det. Men fornuft og følelse kan ikke skilles ad – særligt når det kommer til frygten for fremtiden.
Dressed in Voltagabbana
Pamela Pietrucci uses italian right-wing politics to introduce the term “Voltagabbana” – a populist strategy thriving in pandemic times. Get ready for a rhetorical rollercoaster with rapid u-turns.
Kig op, der er en videnskabsaktivist!
Skal forskere være inden eller uden for magtens rammer? Frederik Appel Olsen bruger filmen “Don’t Look Up” til at diskutere forskeres rolle og ansvar i videnskabsretorik.
Retorik som Forsvar Mod Mørkets Kræfter
Kom med på magisk interrail fra oldtidens Grækenland til Hogwarts. Harry Potters magiske univers tilbyder en nyttig ramme til at forstå retorikkens rolle i samfundet på godt og ondt.
Rhetorician – My secret identity
Leah Ceccarelli (US) draws on TV-series “Borgen” to explain why sometimes the most effective rhetoric is the one that denies it is rhetoric at all.
Hvem vil ikke gerne være woke?
En flertydig identitetsmarkør? Kom med på en rejse gennem woke-begrebets barske og brogede vej fra 1930’ernes protestsange til nutidens popkultur.
Sofie Linde og retorisk handlekraft på godt og ondt
Professor i retorik Lisa Villadsen tager dig på tur gennem retorikkens facetter og farver med Sofie Lindes tale som prisme for retorikkens rolle i 2021.
Videnskabsretorikkens oratoriske ormehuller
Ph.D.-stipendiat i retorik Frederik Appel Olsen introducerer forskningsfeltet videnskabsretorik – et område, der insisterer på, at folk i hvide kitler med fornemme titler i dén grad udøver retorik.
Indførelsen af demokrati er ikke nødvendigvis et fremskridt for kvinder
Demokrati og ligestilling kan ofte virke som en naturlig forlængelse af hinanden – men historien viser, at det blot er en illusion. Lektor i retorik Hanne Roer guider dig.