Hashtag feminisme og #WhyIStayed-bevægelsen
Når feministiske grupper gør deres aktivisme online.
November d. 06 2022 · 8 minuters læsetid · Nøgleord: feminisme, hashtags og online aktivisme
Du har helt sikkert hørt om #MeToo, og måske har du også hørt om #YesAllWomen? Men har du hørt om alle de hashtags, der ledte op til det store gennembrud for den online #MeToo-bevægelse? Hvis ikke kan du blive klogere på et af dem nu! Det populære men mindre kendte hashtag #WhyIStayed var nemlig med til at give ofre for partnervold et talerør, som ændrede tonen i den offentlige debat. Hashtagget skabte fællesskab, fremdrift og forandring i den mainstream diskurs om partnervold.
Vi skal tilbage til år 2014 for at finde hashtaggets begyndelse. Her tog #WhyIStayed sit afsæt i en hændelse, der opstod mellem den amerikanske football-spiller, Ray Rice, og hans daværende forlovede, Janay Palmer. En video af Rice, der slår Palmer bevidstløs i en elevator, begyndte at cirkulere på nettet og i diverse nyhedsmedier. Man skulle tro, at det var denne handling om partnervold, der ville få folk til tasterne. Dog var det faktummet, at Palmer besluttede sig for at gifte sig med Rice, der fik internetbrugere op i det røde felt.
Nyhedsmedier og tastaturkrigere begyndte at rette et bebrejdende fokus mod Palmer i stedet for Rice, og diskursen blev, at det var Palmer, som satte et dårligt eksempel for andre. I modsvar til dette victim-blaming narrativ fra den online og offentlige verden, tweetede aktivist og tidligere offer for partnervold, Beverly Gooden, en række tweets, der skulle vise sig at blive begyndelsen på #WhyIStayed-bevægelsen.
Det gav et nyt perspektiv til bevægelsen, som nu ikke bare handlede om de oversete grunde til at blive i partnervold men også blev en opfordring til andre om at forlade deres voldelige forhold. På den måde blev tweetsene et symbol på rejsen fra offer til overlever.
Første tweet lød “I stayed because I thought it would get better. It never got any better. #WhyIStayed” og blev efterfulgt af flere tweets, der beskrev årsager til, hvorfor ofre for partnervold blev i de voldelige forhold. Årsager som måske gik de flestes næser forbi, hvis ikke de selv havde oplevet vold i et forhold. Goodens tweets fik massiv opbakning fra flere sider af Twitter og endte med at blive et såkaldt “trending topic” i løbet af de første 24 timer. Tusindvis af mennesker begyndte at bruge hashtagget, og det gav endeligt ofrene for partnervold en platform og et middel til at fortælle deres historier. Dermed stod bevægelsen i kontrast til den dominerende diskurs i medier og nyheder, hvor ofre ofte blev gjort ansvarlige for deres partneres kriminelle handlinger.
I kølvandet på Goodens tweets med hashtagget annoncerede NFL, at de havde opsagt Rices kontrakt. I forlængelse heraf havde de lavet en kampagne med hashtagget #NoMore, der skulle skabe opmærksomhed omkring partnervold og seksuelle overgreb.
Sideløbende med #WhyIStayed hashtagget begyndte Twitter-brugere også at anvende hashtagget #WhyILeft til at vise en kontrast mellem at blive i voldelige forhold over for endeligt at forlade dem. Det gav et nyt perspektiv til bevægelsen, som nu ikke bare handlede om de oversete grunde til at blive i partnervold men også blev en opfordring til andre om at forlade deres voldelige forhold. På den måde blev tweetsene et symbol på rejsen fra offer til overlever.
Eksempel på #WhyIStayed/WhyIleft
Som det ofte er med hashtag-aktivisme, gav #WhyIStayed anledning til mange andre nye hashtags, der blev brugt til at vise forskellige vinkler til debatten om partnervold. Lige så snart brugere poster noget på de sociale medier, herunder Twitter, er der tusindvis af hænder til at gribe det, bruge det og omformulere det, som de vil. Derfor er der også en håndfuld af afstikker-hashtags, der har deres rod i #WhyIStayed. Eksemplerne #NoMore og #WhyILeft er allerede nævnt som afstikkere, men sandheden er, at det kun er en brøkdel af hashtags, der kom til efter, Gooden tweetede sine første tweets. Du kan se et udsnit af de mange hashtags, der kom til her:
Netværk af hashtags fra #WhyIStayed
Faktisk er mange af de feministiske hashtags forbundet på det ene eller andet led. Hvor #WhyIStayed har handlet om at give ofre for partnervold et talerør, har øvrige feministiske hashtags haft andre roller. Hashtagget #WhyIDidntReport har for eksempel givet platform til ofre for voldtægt, som af forskellige grunde ikke har politianmeldt deres sager. Bevægelsen #HeForShe skabte opmærksomhed og solidaritet for ligestilling mellem kønnene, og den helt store #MeToo gav kvinder mulighed for at dele ud af endnu flere historier om vold, undertrykkelse og krænkende adfærd fra især tv- og mediebranchen.
Hvert enkelt hashtag har på den måde langsomt været med til at ændre diskursen for, hvordan vi taler om vold mod kvinder, og derfor har hvert enkelt hashtag også givet mulighed for nye emner til at blive taget op. De feministiske hashtags ændrer sig derfor konstant, og der kommer hele tiden nye til.
Spørgsmålet er, om de helt store hashtags, som #MeToo, kunne komme til, hvis ikke det havde været for dets forgængere? Det kan vi kun gisne om, men det er nok ikke forkert at antage, at de mange forgængere for #MeToo har været med til at modne samfundet til at tage flere feministiske emner op og gøre dem til en del af vores hverdagssnak samt den offentlige debat. På den måde var #WhyIStayed og andre feministiske hashtags med til at bane vejen for at skyde #MeToo-bevægelsen i gang.
Men kulminerede de feministiske hashtags så med #MeToo? Svaret er nej. For som mange nok kan nikke genkendende til, er der stadig et hav af ligestillingsemner at tage fat på – både for kvinder, mænd og alle derimellem. Tag bare retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard, som nogle mener er et tilbageskridt for #MeToo-bevægelsen.
En oversigt over nogle af de feministiske hashtags, der ledte til #MeToo og gav anledning til nyere bevægelser
Den omtalte sag satte ild i computertasterne hos tusindvis af brugere på Twitter, TikTok, Instagram og andre sociale medier og åbnede op for en samtale om, at mænd selvfølgelig også kan være ofre for partnervold. Derfor er der stadig liv i de feministiske hashtags, og selv #WhyIStayed, som efterhånden har mange år på bagen, dukker op i ny og næ, når der er brug for at diskutere emnet igen.
Sarah studerer retorik
0 kommentarer