Da retorikere gik i felten, mødte materielle og diskursive fæno-mener hinanden 

Et kandidatspecial om lokale modstandsgrupper, der kæmper for fysiske steder blandt fremmede på Facebook

November d. 02 2022 ·  12 minuters læsetid · Nøgleord: Amager Fælled, demonstrationer og mindesmærker 

I lyset af den allestedsnærværende klimakrise ser vi, at lokale borgergrupper mobiliserer sig i modstand mod opførelsen af nye byggerier til fordel for naturen. Der findes altså et stridspunkt, hvor ønsket om at bevare naturen og være bæredygtige går i konflikt med byfornyelse, der medfører, at grønne områder skal ryddes til fordel for boliger. Disse konflikter har dog ikke kun rod i spørgsmål om bevarelsesværdig natur – eksempelvis opstod danmarkshistoriens mest omfattende gadekampe under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København, da et fysisk sted – og dermed deres brugere – blev truet med nedrivning. I sådanne konflikter søger mere eller mindre fremmede mennesker hinanden for at dele deres kærlighed for fysiske steder og mobilisere sig i modstand mod ændringer af dem; hvad end det drejer sig om at værne om de sociale fællesskaber i et nedrivningstruet boligområde som Gellerupparken i Aarhus, eller at bevare mulighederne for at gå en tur med sin hund på Amager Fælled, høre nattergalen synge og bruge naturen til en uforstyrret pause fra byens larm. På selve stederne, der afføder al denne debat, manifesterer aktører deres utilfredshed mod truslen om stedets ændren gennem sproglige udvekslinger, dette kan være i graffiti, plakater eller ugentlige demonstrationer i indkørslen til byggepladsen. Der opstår typisk også online-fællesskaber, hvor man i Facebook-grupper deler billeder af stedet, skaber aktivistiske netværk og mobiliserer sig og på den måde giver et fysisk sted liv i et digitalt rum.

Dette førte os til at skrive et speciale om lokale modstandsbevægelser, der forsøger at bevare steder gennem en retorik, der både kommer til udtryk i fysiske steder og gennem sproget på internettet. Vi tog udgangspunkt i konflikten omkring Amager Fælled som et retorisk fænomen, der sammenblander fysiske, materielle objekter og sproglige, diskursive udtalelser.

Vores speciale udvider en klassisk forståelse af retorik, hvor vi som kritikere er centrale skikkelser i vores analyser. På den måde analyserer vores speciale observationer på internetgrupper, interviews med involverede parter, tekster fra politikere, borgere og ikke mindst, vores egne observationer. Vi har indsamlet et stort sæt data, som vi har sammenfattet til en analyse og retorisk kritik af henholdsvis materiel og sproglig retorik. Vi benytter metoder fra retorikfaget, der beskæftiger sig med fysiske steder, og hvordan disse fysiske steder opfører sig retorisk i en given situation. Metoderne har typisk haft anvendelse ved analyser af officielle mindesmærker, som eksempelvis hylder faldne soldater såsom Mindelunden i Ryparken, eller det kan være et monument, der minder folkedrab som Holocaust mindesmærket i Berlin. Disse steder er klare i sin retorik i den forstand, at vi som mennesker, der interagerer med fysiske steder, bliver opfordret til at udføre nogle bestemte handlinger på grund af stedets materialitet, eller bliver gjort bevidste omkring en hændelse i fortiden for at forsone os med nutiden eller forestille os fremtiden. Vi kan altså se retorik i fysiske objekter og fysiske steder, og det førte os på sporet af det fysiske sted, Amager Fælled. 

En modoffentlighed med meninger om fremtidens Amager Fælled

Til at begynde med observerede vi, at meget af modstanden foregår på Facebook-gruppen “Amager Fælles Venner”, hvor der findes 33.000 medlemmer. De er en forening, der ønsker at bevare stedet Amager Fælled for dets naturskønne kvaliteter, og dermed er i de en gruppe i direkte opposition til den politiske beslutning, som Københavns Kommune har vedtage. En beslutning, der omhandler et byggeri på 9 hektar af Amager Fælled og en rydning af naturen som konsekvens. Amager Fælleds Venner har lykkedes med at udskyde byggeriet, flytte den oprindelige lokation og indsamlet mere end 50.000 underskrifter fra borgere, der ikke ønskede byggeriet på Amager Fælled. Til sammenligning fik den nuværende borgmester, Sophie Hæstorp Andersen, 11.039 personlige stemmer, og det er hende, der nu sidder med magten til at præge København de kommende år. Vi ser Amager Fælleds Venner som -– hvad vi på retorik kalder – en modoffentlighed. Det er en gruppe af fremmede, der samles og diskuterer, hvad den generelle offentlighed ikke debatterer eller giver tid i aviserne. En modoffentlighed har oftest et fælles mål, de kæmper for, og har ofte et indforstået sprog, de kommunikerer i. Dette er også tilfældet med Amager Fælleds Venner.

På Facebook-gruppen deles holdninger blandt de fremmede i form af forslag til at mødes og demonstrere, fotografier af hverdagsscenarier fra fælleden og generel debat blandt medlemmerne. Der findes politikere blandt medlemmerne, der også deltager i debatten, ligesom de bliver tagget af borgere for at tage stilling til debatter. Hvad vi fandt særligt sjovt fra et retorisk perspektiv var, at Amager Fælled som sted var gentagende i opslagene. Fotografierne fremstillede idylliske scener af dyr, der levede i naturen, hvor fremtidsudsigten til beton var faretruende og skræmmende for de klimaelskende medlemmer. Andre opslag gengav dokumentaristisk, hvordan fælleden forandredes i takt med at byggeriet tog fart og ændrede landskabet. På denne måde blev selve stedet et led i argumentationen for at bevare stedet. Ved at gengive billeder fra stedet kunne medlemmerne fremstille deres udgave af Amager Fælled og retorisk skabe et argument for deres mening gennem ressourcer, der var fysisk til stede på området. Altså var Amager Fælled et form for argument i sig selv, for dem der sympatiserede vel at mærke.

“HAR I FÅET PIP- GÅ NU (K)VÆK” og “BESKYT ALT NATUR” “STOP DEFORESTATION” “IKKE MERE BYGGERI PÅ AMAGER FÆLLED”

Disse opslag engagerede medlemmerne i sådan en grad, at det indforståede sprog viste sig gennem grønne emoji-hjerter, der flittigt blev kommenteret i sympati med opslagene. Vi fortolkede disse sproghandlinger som en måde at hylde Amager Fælled og udtrykke sig i sympati for naturen. For vi så, at overvægten af opslagene på gruppen “Amager Fælleds Venner” havde en hyldende funktion, det vil sige, at kommentarerne og opslagene af dyr på fælleden havde det samme retoriske formål. Formålet var at bevare Amager Fælled og at udtrykke sin utilfredshed blandt ligesindede.

Hvordan hænger det sproglige på internettet så sammen med det fysiske sted?

For at sammenholde fremstillingen af Amager Fælled på internettet med den fysiske virkelighed tog vi på feltarbejde på stedet. Her gik vi ture på Amager Fælled og indsamlede dokumentation af stedet og interviewede de respektive parter af konflikten. Hvad vi observerede var, at selve Amager Fælled fungerede som en kampplads om at præge indtrykket. Som vi nævnte med mindesmærkerne, kan fysiske steder kommunikere til modtagerne. Vi observerede et enormt hegn, der omringede byggepladsen, og vi bemærkede, at hegnet blev benyttet som en opslagstavle for holdninger. Der stod “HAR I FÅET PIP- GÅ NU (K)VÆK” og “BESKYT ALT NATUR” “STOP DEFORESTATION” “IKKE MERE BYGGERI PÅ AMAGER FÆLLED”. Det var altså til at se og læse, at der var en konflikt. Ved indgangen til byggeriet var der skrevet “KLAGEKOR – HVER TIRSDAG kl. 16”, og her stod sympatisører og sang deres utilfredshed til dem, der udførte arbejdet. Gennem vores interview med bygherrerne af byggepladsen blev vi fortalt, hvordan aktivister havde lænket sig til hegnet i fem dage for at forhindre bygningsarbejdere i at komme ind, og der var også nogle, der havde lænket sig fast til 20 meter høje kraner for at stoppe byggeriet. Amager Fælled var altså på den ene side et rekreativt område med stort dyreliv og vild natur, men også en demokratisk kampplads, hvor mennesker udtrykte sin utilfredshed i fysisk og sproglig form.

Hvad vi fandt ud af i vores specialearbejde var, at modstandsgrupper bruger steder både som led i deres argumentation, men ligeledes som grundlag for at samles og mobilisere sig. Altså er steder centrale for, at der kan opstå demokratiske samtaler både på nettet, men også på byggepladsernes materialer, som vi så på hegnet. På hegnet udvekslede mennesker deres holdninger til alle de, der skulle finde det interessant at læse, hvor medlemmerne af Amager Fælleds Venner på internettet delte deres sympati for konflikten, glæde for naturen og afmagt overfor politikerne. Steder er vigtige at interessere sig for i en retorisk sammenhæng, hvis vi gerne vil forstå, hvordan aktivistiske grupper benytter sig af fysiske rum og forsøger at bryde igennem til den offentlige debat.

Det kan være vanskeligt at tage del i den offentlige samtale, og derfor benytter nogle deres kroppe til at opråbe politikere rent fysisk på byggepladser og offentlige rum, mens andre benytter digitale platforme for at engagere sig i en demokratisk samtale. Hvis ikke politikere havde udfordret det fysiske sted Amager Fælled og dets fremtid, havde modstandsforeningen aldrig opstået, og vi så derfor et tæt forhold mellem steder, modstandsforeninger og demokrati. Desuden ville vores speciale gerne udvide, hvad retorik er, og hvad det kan. Hvis vi kun skal forstå retorik som et middel til at overbevise sine modstandere, forstår vi som kritikere ikke, hvordan helt almindelige mennesker forsøger at benytte en masse forskellige former for retorik for at deltage i demokratisk samtale. Ligeledes skal vi også se på fysiske steder, da fysiske steder både former muligheden for modstand, men også former modstandens argumenter og muligheden for at forene sig med fremmede. Hvor Amager Fælleds fremtid ser ud til at være nogenlunde fastlagt, er stedet stadig oppe til debat, og dets fremtid potentiel usikker. Andre fysiske steder ser vi dog forandret som resultat af lokale modstandsforeninger, senest er Kattegat-forbindelsen blevet udskudt, Lynetteholm er udsat for national og naboskabelig svensk kritik, og Jagtvej 69 står stadig ubebygget 15 år efter Ungdomshusets nedrivning. Steder er centrale for retorik og for måden, vi i demokratiet omgås hinanden, og det har vores speciale forsøgt at belyse.

Cand.mag. retorik

Cand.mag. retorik

Vil du vide mere om denne del af retorik og om konflikten på Amager Fælled?
  • Aiello, G., & Dickinson, G. (2014). Beyond authenticity: A visual-material analysis of locality in the global redesign of Starbucks stores. Visual Communication, 13(3), 303– 321. https://doi.org/10.1177/1470357214530054     
  • Asen, R. (2000). Seeking the “Counter,” in Counterpublics. Communication Theory, 10(4), 424–446. https://doi.org/10.1111/j.1468-2885.2000.tb00201.x
  • Dickinson, G. (2020). Space, Place, and the Textures of Rhetorical Criticism. Western Journal of Communication, 84(3), 297–313. https://doi.org/10.1080/10570314.2019.1672886
  • Dickinson, G., & Aiello, G. (2016). Being Through There Matters: Materiality, Bodies, and Movement in Urban Communication Research. International Journal of Communication (Online)
  • Endres, D., & Senda-Cook, S. (2011). Location Matters: The Rhetoric of Place in Protest. Quarterly Journal of Speech, 97(3), 257–282. https://doi.org/10.1080/00335630.2011.585167
  • Gruber, D. R. (2020). The theatricality of Lion Rock: A new materialist theory for events of dissention. Quarterly Journal of Speech, 106(4), 453–469. https://doi.org/10.1080/00335630.2020.1828607
  • Hauser, G. A. (1999). Vernacular voices: The rhetoric of publics and public spheres. University of South Carolina Press.
  • Leonardi, P. M. (2010). Digital materiality? How artifacts without matter, matter. First Monday. https://doi.org/10.5210/fm.v15i6.3036
  • Fælledby. (u.å.). Hvem står bag? Fælledby. Hentet 28. maj 2022, fra https://faelledby.dk/om- os/

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *