Hvorfor studere aktivisme og hvorfor gøre det fra retorisk perspektiv?

Når det meste af verden bevæger sig den ene vej, men du er overbevist om, at den modsatte retning er den rigtige – ikke bare for dig selv, men for os alle sammen – hvordan ændrer du så kursen?

December d. 16 2021 ·  1 minuts læsetid · Nøgleord: aktivisme, aktivist, medborgerskab

Demonstrationer, arbejdsnedlæggelser, hacktivisme, sit-ins og sultestrejker er alle eksempler på konkrete aktivistiske handlinger med et retorisk formål; nemlig at flytte en dagsorden og skabe forandring. Selvom spændvidden i aktivisme og sociale bevægelser er enorm, kredser bådet midlet og målet ofte om det samme: At gøre opmærksom på sin sag, så flere bevæger sig den rigtige vej.

Aktivisme har således et retorisk potentiale i ønsket om at gøre opmærksom på en problemstilling og opfordre til handling – med konkrete, materielle, konsekvenser for det samfund, handlingen udspiller sig i. At studere aktivisme fra et moderne retorisk perspektiv indebærer nemlig en forståelse af retorik som materiel, dvs. som handlinger, der har konsekvenser i den materielle verden. Ligesom sygeplejerskernes kamp for bedre vilkår og klimaaktivisternes forsøg på at råbe politikerne op har konkrete konsekvenser for omgivelserne – forhåbentlig i form af handling.

I det antikke Grækenland var retorisk kunnen en forudsætning for at kunne udfolde sit fulde virke som en aktiv medborger, og læren fra dengang – kombineret med moderne retoriske perspektiver – gør sig stadig gældende.

Aktivisme lægger sig i forlængelse af den retoriske tradition for at udøve medborgerskab i det samfund, man er en del af. I det antikke Grækenland var retorisk kunnen en forudsætning for at kunne udfolde sit fulde virke som en aktiv medborger, og læren fra dengang – kombineret med moderne retoriske perspektiver – gør sig stadig gældende. Derfor er det relevant at studere aktivisme som et retorisk fænomen.

 

Skrevet af:

Lasse er interesseret i argumentation og den gode debat

Benedikte er interesseret i politisk og dialogskabende retorik

Marie er interesseret i politisk retorik, debatkultur og det talte ord

Beinta er interesseret i visuel, politisk og rådgivende retorik

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.