Aktivisme og retorik i samfundet

Klimabevægelsen. Black lives matter. Metoo. Men in Black. Sygeplejersker for ligeløn. Forældre for flere pædagoger. Københavnere mod byggeri på Amager Fælled. Demonstrationer, provokationer, strejker, hashtags, knæ i grønsværen. Vi lever i en tid præget af aktivisme og dermed i en tid med meget tydelige retoriske handlinger i de offentlige rum. Hvordan kan retorik som fagfelt hjælpe os til at forstå og tage stilling til disse handlinger? 
 
Vi har nogle bud.  
 
Velkommen til et temarum om retorik og aktivisme. Her kan du læse tekster om retorik og aktivisme: interviewuddrag med unge aktivister, feltnoter fra besøg på Arbejdermuseets Aktivist-udstilling, indsamlinger af logoer inspireret af anti-atomkraftbevægelsens smilende sol, redegørelser for teoretiske begreber med meget meget mere. Vi ser både på aktuelle aktivistiske handlinger og sociale bevægelser og fokuserer også særligt på den danske anti-atomkraftbevægelse, der især var aktiv i 1970’erne: Hvordan kan den bevægelses handlinger kaste lys på aktivisme i dag, hvad kan vi lære af deres erfaringer og hvordan lever bevægelsen videre i andre danske aktivistgrupper?

 

Aktivisme

“Marathon” hos OOA i 1979

I “En dag på landssekretariat” tager Bente Meillier dig med på løbetur i en helt normal dag hos OOA. Kom med, hvor dagen begynder kl. 08.00 og slutter kl. 23.30. Kom med til telefonopkald, kunder i butikken, sparring mellem medarbejdere og alskens stress og jag.

Syng for sagen: Protestsangen som retorisk virkemiddel

Bevægelsen mod atomkraft sang af deres lungers fulde kraft mod indførelsen af atomkraft i Danmark. Gennem protestsangene formåede bevægelsen at mobilisere, positionere og formulere deres visioner for fremtiden.

Længe leve solmærket

Hvad solmærket har at gøre med feriefarbrikker og tourister.

Et afgørende øjeblik i kampen mod atomkraft?

 

Danmark har ikke atomkraft som Sverige, Tyskland og England. I begyndelsen af halvfjerdserne stod fremtiden ellers i atomets tegn. Man regnede med at halvdelen af kraftværkerne i Danmark skulle være atomare ved årtusindskiftet. Sådan gik det ikke og i midten af 70’erne skete det afgørende skift.

Hvorfor beskæftige sig med retorik og aktivisme?

Hvorfor studere aktivisme og hvorfor med et retorisk perspektiv?

Hvorfor studere aktivisme fra et retorisk perspektiv?

Aktivisten er gødningen på samfundets mark

Hvorfor studere aktivisme og hvorfor gøre det fra retorisk perspektiv?