Hvorfor studere aktivisme og hvorfor med et retorisk perspektiv?

Aktivisme har mange facetter og nuancer. Og hvordan man definerer ‘aktivisme’, er meget individuelt. Nogle opfatter aktivisme som store demonstrationer og protester, mens andre ser aktivisme i mindre størrelsesordener såsom de små opgør, vi tager i hverdagen. Begge dele er vigtige at forstå og studere, da det skaber et mere nuanceret billede af, hvad aktivisme er og kan.

December d. 16 2021 ·  1 minuts læsetid · Nøgleord: aktivisme, aktivist, fællesskaber

Set fra et retorisk perspektiv er det interessant at studere, idet aktivisme forsøger at mobilisere mennesker mod en bestemt holdning, erkendelse eller rykke menneskers meninger. Ved aktivisme ser vi også overskridelser af normer og et forsøg på at opnå opmærksomhed til en bestemt sag. Men hvordan udspiller aktivismen sig? Er der tale om en blød, opfordrende og indirekte kritik, eller spilles der på alle tangenter, hvor både det nonverbale og det verbale får en betydelig rolle? Begge former fodres ved hjælp af de sociale mediers cirkulation og mediernes virkemidler – eksempelvis hashtags. 

Med andre ord kan aktivisme både finde sted i den offentlige og private sfære – og det kan være på godt og ondt, hvilket styrker den retoriske interesse for aktivisme.

Aktivisme er et forsøg på at påvirke samfundslivet. Aktivisme er en konstant stræben efter forandring. Forandring efter hvad? Aktivisme forsøger og lykkes i nogle tilfælde med at ændre status quo, men det kan også samle folk. Det kan skabe fællesskaber på tværs af køn, alder, etnicitet og kultur. Med andre ord kan aktivisme både finde sted i den offentlige og private sfære – og det kan være på godt og ondt, hvilket styrker den retoriske interesse for aktivisme.

Disse fællesskaber, som aktivisme og aktivistiske handlinger skaber, medvirker til en konstituering af forenede grupper – sociale bevægelser, der skaber et ‘vi’. Men hvad afgør, om dette ‘vi’ bliver en del af aktørernes hele identitet, eller om det kun eksisterer i forbindelse med de aktivistiske handlinger?

 

Skrevet af:

Emma er interesseret i protestretorik og politisk retorik

Katja er interesseret i retorisk tradition, visuel retorik, retorisk medborgerskab

Mie er interesseret i virksomhedskommunikation, herunder intern og ekstern kommunikation, ledelsesretorik, kulturanalyser, SoMe 

Line er interesseret i grammatik, intern og ekstern virksomhedskommunikation, kulturanalyser, SoMe

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.