Hvorfor studere aktivisme fra et retorisk perspektiv?

 Retorik er forbundet med vores demokrati. Sagt på en anden måde, så hænger de uløseligt sammen. 

December d. 16 2021 ·  1 minuts læsetid · Nøgleord: aktivisme, aktivist, doxa

I Danmark har vi en grundlovssikret ret til at stille os frem, råbe op og demonstrere for eller imod samfundets beslutninger. Det gør vi på mange forskellige måder: nogle underskriver et borgerforslag. Andre diskuterer samfundsmæssige problemstillinger inden for hjemmets fire vægge. Men der er også dem, der fanges af en sag, der er så vigtig for dem, at de er villige til at gå på gaden for den. Aktivisme kan have mange former og det kan foregå flere forskellige steder. Men ofte foregår det i det offentlige rum.

Man kan sige, at aktivisme er “udadvendt”, fordi aktivister forsøger at påvirke nogen til at gøre noget med sprogets magt, hvilket er kerneretorisk.

Selvom retorik og demokrati er tæt forbundet, så foregår retorik i form af aktivisme også i et udemokratisk samfund. Dog har aktivisme i udemokratiske samfund en anden pris end den har i Danmark, fordi man ofte sætter sit liv på spil. For i et diktatur har man ikke den samme mulighed for at demonstrere eller stille sig kritisk over for magthavernes beslutninger.

 

Man kan sige, at aktivisme er “udadvendt”, fordi aktivister forsøger at påvirke nogen til at gøre noget med sprogets magt, hvilket er kerneretorisk. Det er derfor interessant at studere aktivisme fra et retorisk perspektiv, fordi vi kan undersøge, hvorfor og hvordan aktivister bruger deres sprog og deres handlinger til at sætte sig imod samfundets status quo, doxa samt magthavernes handlinger eller mangel på samme.

 

Skrevet af:

Retorikstuderende 

Retorikstuderende

Retorikstuderende

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *