Hvorfor skal vi studere sociale bevægelser og aktivisme fra en retorisk vinkel?

Sociale bevægelser og aktivister er kerneretoriske fænomener per definition.


November d. 30 2021 ·  1 minuts læsetid · Nøgleord: aktivisme og aktivist

Sociale og aktivistiske bevægelsers hovedsigte er at ændre samfundet, og det kræver, at man gennem retoriske handlinger gør klart, hvad man vil have ændret, hvordan og hvorfor.

På mange måder er det persuasio i reneste form, da sociale bevægelser og aktivister udelukkende eksisterer i form af et – i deres øjne – betydningsfuldt formål, de gerne vil overbevise om for derigennem at skabe en forandring.

På mange måder er det persuasio i reneste form, da sociale bevægelser og aktivister udelukkende eksisterer i form af et – i deres øjne – betydningsfuldt formål, de gerne vil overbevise om for derigennem at skabe en forandring. Det er interessant at se demokratiets grundlæggende retoriske mekanismer i spil og undersøge, hvordan aktivisme er med til at skabe forandring gennem bl.a. klimamarcher.

Det kan yderligere være interessant at studere aktivisme med henblik på at belyse forskellige vinkler af aktuelle konflikter eller kriser, samt sætte fokus på de etiske dilemmaer der kan opstå. Skal man studere aktivisme er det vigtigt at begreber som kairos og doxa berøres, da vi mener at aktivisme er situationsbestemt.

Udover de strukturelle, politiske og sociale tendenser i et samfund er det den situationelle handling, samt den retoriske aktør, aktivisten, der gør det til interessante at studere for en retoriker.

 

Skrevet af:

Thomas er retorikstuderende

Benedikte er retorikstuderende

Julie er retorikstuderende

Jasmin er retorikstuderende

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *